Velkommen

Musikforeningen Longhorn er en landsdækkende forening med fokus på Country- og Americana musik.

Hvert år afholder foreningen flere musikarrangementer i Danmark – både med danske og internationale artister/bands.

Foreningen er non profit og hele foreningens overskud doneres hvert år til kulturelle formål.

Kommende Arrangementer

29. Oktober 2026 i H15, København

Johnny Cash A- Live

Johnny Cash A - Live

21. November 2026 på Jelling Camping

Country Jul

Country Jul

Longhorn Festival

Longhorn Festival

Besøg festivalens egen hjemmeside for mere information og billetsalg

Musikforeningen Longhorns formål at arrangere og støtte musikudviklende aktiviteter – især med genrene Country & Americana musik.

Som nævnt afholder foreningen flere musikarrangementer i Danmark.

Longhorn Festival

Foreningen arrangerer den årlige Longhorn Festival i Jelling. Det er en musikfestival over tre dage med med tre scener. Her spiller både danske og internationale artister/bands, og programmet er bredt. Der spilles både den mere traditionelle country, men også den mere moderne. Festivalen var totalt udsolgt i både 2023, 2024 og 2025. Det skyldes nok at musik, gode forhold, og en fantastisk stemning går op i en højere enhed. Longhorn Festival har sin egen hjemmeside, hvor du kan se program, få info og købe billetter. Du finder hjemmesiden her: Longhorn Festival

Songwriters Night

I oktober 2024 startede foreningen et nyt projekt op, nemlig Songwriters Night. Ideen var at skabe nogle unikke koncertoplevelser, hvor musikken og den gode fortælling er i fokus. Ideen er blevet til virkelighed, og foreningen kan nu præsentere en række små, intime koncerter med singer/songwriters. Genren er Country/Americana, og det bliver nogle intense og medrivende koncerter.

Songwriters Night afholdes som regel i H15 i Kødbyen. Med kun ca. 90 siddepladser er publikum helt tæt på scenen, og man vil ikke kun høre musikken, men også få indsigt i de historier, der ligger bag sangene, når artisterne deler deres inspiration og og fortællinger om deres sange. Songwriters Night er mere end bare en koncert – det er en aften fyldt med ægte følelser, dybe historier og en stærk forbindelse mellem artisten, musikken og publikum. Du kan læse mere om Songwriters Night her.